#8 Tine og Katrine

Siden shootet med Nicolaj ved biografen (#7) er der sket mange ting, vi har været afsted på en del shoots, og tiden på bloggen har været lidt tynd, beklager. Jeg kan dog godt mærke fra gang til gang, at jeg tænker over de ting, som til at starte med var meningen med bloggen - de fire trin lige fra planlæggelse til evaluering.
Det næste shoot Thomas og jeg var på, var med Tine og Katrine....måske skal jeg lige sige at jeg har fået Thomas med på strobist vognen, hvilket har smittet ret meget af på hans portfolio. Det er virkelig et flot stykke arbejde han laver, respekt herfra.....ja, jeg har faktisk ikke været på shoot uden han har været med, det er lidt fedt at have en at dele det med :)

Tine og Katrine
Thomas havde fundet en fed lokation under den store Kvickly her i byen, hvor deres parkeringskælder ligger. Thomas havde fundet to piger fra hans gamle klasse som var med på at få taget et par billeder og samtidig hjælpe os med vores portfolio.
Vi delte os hurtigt og gik i hver sin ende af kælderen, og jeg havde på forhånd et fokuspunkt. UDTRYK! Shootet med Nicolaj sidst gav mig hurtigt indblik i vigtigheden af ansigtsudtryk, så det ikke er det samme der går igen på alle billeder.
Desuden havde jeg lånt en 85mm 1.2, et objektiv der vejer 3 gange så meget som kameraet, og koster 5 gange så meget, men NUIH den er lækker at arbejde med :)


De færdige billeder:
Jeg har prøvet at veksle mellem det bløde og det hårde udtryk, og har leget lidt med de forskellige ansigtsudtryk.

De første to billeder er af Katrine. Foruden at arbejde med udtrykket, så havde jeg også et mindre fokuspunkt, nemlig portrætter der viser hele personen, fra top til tå. Jeg vil gerne have så meget adspredelse i mit portfolio som muligt....det første her, der sidder Katrine dog på et par paller der er stablet....jeg er vild med lyset og baggrunden
_MG_5146-Edit-Edit.jpg
ISO 100, 85mm, f/6.3, 1/100s

Lidt samme lyslægning som før, blot fra en anden vinkel.....slagskyggen er fed synes jeg, og væggen der forsvinder i mørket er cool....
_MG_5210.jpg

ISO 100, 50mm, f/5.6, 1/100s

Her med billedet af Tine prøvede jeg med vilje at skrue op for flashlyset. Jeg brugte samme lyssætning som med #5, desuden brugte jeg min Sunbouncer Micro Mini til at reflektere lyset op på Tine. Eneste forskel på dette billede og det andet i #5 er at objektet er placeret i et hjørne af hvide vægge (og en dør vist nok)....Øjnene er retoucheret, for at få dem til at træde endnu mere frem
_MG_5218-Edit.jpg

ISO 100, 50mm, f/5.0, 1/100s


Tine som sur....arbejder med de lidt hårde udtryk....
_MG_5224-Edit.jpg
ISO 100, 50mm, f/5.0, 1/100s

Tine efter en Bojana-håndbold-scoring
_MG_5236-Edit-Edit.jpg

ISO 100, 17mm, f/4.0, 1/100s


Blødt udtryk
_MG_5271-Edit.jpg

ISO 100, 17mm, f/7.1, 1/100s

Jeg har lavet denne version i S/H og med dette tonede vintage-look, som jeg synes er rigtig fedt. Lys placeret i loftet af parkeringskælderen, og ikke andet....
_MG_5309-Edit-Edit.jpg

ISO 100, 85mm, f/9.0, 1/160s



Evaluering
Lokation = tilfreds
Lys = tilfreds
Efterbehandling = tilfreds

På daværende tidspunkt de fedeste billeder jeg havde taget (og som det ser ud nu, så har det allerede ændret sig) - more to come.....

0 kommentarer:

Post a Comment