#7 Shoot med Nicolaj ved Svendborg biograf

Thomas og jeg var for noget tid siden på havnen for at skyde løs, og vi var ikke sene til at aftale endnu en session. Thomas kendte Nicolaj fra Aikido, og vi skulle mødes nede foran biografen til en gang streetfotografering.
Jeg havde set en video på youtube, hvor fotograferne skød med sunbounce (2:48 inde i videoen). Et af klippene viser en deltager der snurrer rundt om en lygtepæl, og det skulle selvfølgelig afprøves :)
Nicolaj skulle også have nogle mere opstillede portrætter, og der var gyden mellem biografen og hotellet god, da der var skygge....dog var der meget vind, hvilket fik mig til at tænke i sandsække til mine stativer....mere om det senere....

Nå, de første to billeder herunder har vi prøvet at lave samme opstilling som på videoen. Jeg ved ikke helt, synes bedst om det andet billede. Jeg har brugt et ND4 gradueret filter for at trække mere af himlen frem, men mind mig lige om næste gang at det ikke er fedt på objektiver med meget vidvinkel....på nogle af billederne kan man sgu se filterholderen i kanten. Ikke godt.....det bliver på min 50mm....

_MG_4248
ISO100, 17mm, f/4, 1/1250s, HSS flash håndholdt

_MG_4251
ISO100, 17mm, f/4, 1/1250s, HSS flash håndholdt

Tredje billede i serien er en smule parcour inspireret. Det er taget direkte op i solen, og Nicolaj springer over bænken som jeg ligger under. Lidt svært at fange, men vi tog en del skud. Håndholdt flash med 1/1 CTO gel på.
_MG_4277

ISO100, 17mm, f/4, 1/1250s, HSS flash håndholdt (note: mindre blændeåbning for at få solen mere "stjerne" agtig, så den ikke kun er en stor hvid klump).



Portrætter
Disse to billeder er de bedste fra serien, og dem jeg personligt er mest tilfreds med af flere grunde. Selve lokationen, baggrunden, lyset, reflektionen (California Sunbounce) og efterredigeringen. Der er dog en ting jeg ville ønske jeg havde gjort anderledes, og det slog mig desværre først da shootet var overstået; hvis man lægger mærke til ansigtsudtrykket hos Nicolaj så er det fuldstændig ens på alle billederne, og det er helt klart min opgave som fotograf at gøre det anderledes. Jeg har for tiden set rigtig meget med Zack Arias, og han er bare en mester til at få fede udtryk frem hos sine klienter. Jeg har taget det til mig, og vil i den grad forsøge at forbedre netop det punkt næste gang jeg er på opgave.

_MG_4294-Edit

_MG_4330-Edit


0 kommentarer:

Post a Comment