#11 Jan og Line

Jeg havde efterspurgt folk til en fotosession på Facebook, og en af mine tidligere HTX-buddies var hurtigt til at melde tilbage. Vi fik aftalt en fredag aften kl. 19, ved tunellen nær Dronningemaen og den store parkeringsplads.

Netop hjemvendt fra workshop, og med en masse nye ideer i hovedet, så blev der til at starte med alligevel tale om en ren kopi. Jeg har længe villet afprøve nogle af Joe McNallys ideer, og jeg blev bare nødt til at skyde "Creepy Guy in the Alley".  Billedet er tænkt som en del af en serie på i alt en 5-6 billeder med det tema, at de skal kunne relateres til film, samt at der skal leges med gels'ne.

Min McNally fortolkning
Nå, jeg havde jo læst om, hvordan Joe fik taget billedet, og om hvor svært det ville være at få placeret vores Øksemorder rigtigt ift. lyset. Det var da også lidt en udfordring at få placeret Jan rigtigt, og ikke mindst lyset.....og øksen.....OG den skræmte Line, ikke mindst:

_MG_6313.jpg
Farlig skygge af Jan/AXEKILLA'

Flashen der skyder gennem de tre lag sikkert gaffertapet 1/1 Green Gel er en SB-800 med en Cactus v4 som trigger:

_MG_6314.jpg
Billede taget mod den grønne SB-800.

Her er det ifølge Joe vigtigt at flashen ikke arbejder på max, da jo mere lys man pumper igennem, jo lysere bliver den grønne farve på væggen. Mener den var sat på enten 1/8 eller 1/16 udladning.

Næste udfordring var at skyde hovedlyset ind på Line, hvorpå der var monteret en enkelt CTO gel:

_MG_6326.jpg
Mener vi er på 1/4 udladning på den her, kan ikke huske det (noter noter noter næste gang!)

Sat sammen kom jeg frem til dette resultat:
_MG_6340.jpg
Line og Jan @ ISO400, 28mm, f/4.0, 1/160s

Det sværeste her var faktisk at få Line til at se bange ud. Tro mig, jeg ville være ved at sk*** en snemand, hvis jeg blev forfulgt af en som Jan her, men det er så meget sværere at få frem, når øksemorderen er ens kæreste....hmm, nogen udtryk må være nemmere end andre at få frem....måske man kan arbejde med at gøre sine emner bange...sådan for alvor...ved lignende shoots....

Da jeg kom hjem og fik kigget billederne igennem slog det mig, at jeg kunne have fortolket hele Joes billede på en anden måde, og på den måde fået det skræmte udtryk med. Lad mig uddybe ideen til lyssætningen:

Bagerst i billedet har vi Jan, med grønt modlys. Line kommer løbende mod kameraet, mens hun kigger bagud. Idet hun kigger frem bliver billedet taget.....med overraskelse/skræmt som naturlig reaktion (jfr. Zack Arias' aktion <--> reaktion).

Hvis noget skulle ændres i den lyssætning som billedet blev taget ved, så ville jeg godt have haft mere grønt lys på væggen bagved, og et mere jævnbyrdigt grønt lys.

De to næste opstillinger
Noget af det vi arbejdede meget med på workshoppen var brugen af kantlys, og jeg havde på de næste to opstillinger med Jan og Line fokus på brugen af netop det....

Her blev Jan og Line placeret bag ved hegnet, med to stk. SB-800'ere bagved. Hovedlyset er - BTW - en Canon 580ex mkI, placeret bag min beauty dish. Ja, det er nok lidt underligt for nogen at jeg kører Nikon + Canon på flash, men Nikon som kantlys er bare noget af det smarteste, da de kører i SU-4 mode. Noget jeg endnu mangler at se på en Canon flash (som opererer via infrarødt signal, bvadr...), og noget der i det hele taget, nok mest pga. Nikons CLS system, har fået mig til at kraftigt overveje et Nikon hus til samlingen....dog tror jeg det forbliver ved Canon - for denne gang - 5D mkII ser ud som det oplagte valg pt, også mest fordi jeg har 4 stk Canon glas, som vil være en bekostelig affære at bytte til Nikons ditto.
Hvor kom vi fra.....jo, 3 lys opsætning. Udfordringen her var mørket. Solen var gået ned, og hvis der er noget mit 40D's fokussystem ikke RIGTIG bryder sig om, så er det mørke....så der blev stillet skarpt med den indbyggede flash, sat ledning på til hovedlyset og derefter skudt af på MF, for at holde fokuseringen.
_MG_6352.jpg
Jan og Line @ISO100, 17mm, f/5.0, 1/160s. Håndholdt hovedlys.

Næste forsøg med hovedlys var lige foran starten på tunellen. Her skulle vi prøve at få tunnellen til at se uendeligt lang ud og arbejde med kantlys.

_MG_6391.jpg
Line @ISO200, 17mm, f/6.3, 1/20s. Håndholdt hovedlys.

_MG_6375.jpg
Jan @ISO200, 17mm, f/4.5, 1/20s. Håndholdt hovedlys.

_MG_6372-Edit.jpg
Jan @ISO200, 17mm, f/4.5, 1/20s. Håndholdt hovedlys.

Evaluering
Overordnet set er jeg rigtig tilfreds med billederne. Kantlys er noget af det fedeste lige pt, det giver en übercool effekt. Jeg skal til at arbejde mere med gels'ne, også på kantlyset. Jeg så et billede på FS den anden dag, hvor kant/hår lyset var gelled grønt. Der fik jeg øjnene helt op for, hvor meget man egentlig kan lave med de skide små farvekort....mere af det tak.
Jeg arbejder selvfølgelig videre med ideerne til film-billederne, dette var kun det første i rækken. Jeg tænker bl.a. på et dystert shoot i en sidegade, gyde eller andet mørkt sted....evt. med en gadelampe....

0 kommentarer:

Post a Comment