#2 Galla - final and thoughts

Her kommer et par af de færdige billeder fra dagen. Klik på hvert billede for at gå til min Flickr-side med større formater...

I haven (del 1)

_MG_1591-Edit

_MG_1635

De første billeder er de mest kreative. Det var en udfordring med baggrunden som før beskrevet. Jeg arbejder primært med mine flash på manuel udladning (ikke E-TTL), da jeg bruger Cactus Triggere. Ved at arbejde manuelt kan man ikke bruge hurtig flash synkronisering (noget jeg er ved at fordybe mig i, men som jeg ikke er helt indforstået med endnu)....det korte af det lange er, at min lukkertid ikke er hurtigere end 1/250s, hvilket gør at min blænde ikke kan komme så langt ned så baggrunden bliver mere sløret end den er på mine billeder.....den kan dog afhjælpes ved at bruge mere tele, og det kan jeg i baggrundsskabens lys godt se nu at jeg burde have testet (har en 70-200mm f/4.0L).

Okay. På billederne herover kommer solen ind bagfra på modellens skuldre (altså ikke direkte i ansigtet). Det er klart det der fungerer bedst, ingen udbrændte områder der gør noget. Gennemskydningsparaply forfra på ansigtet, og jeg får noget lækkert lys. Synes egentligt det er blevet ret fedt - især det sidste billede er jeg glad for.

På Torvet (del 2)

_MG_1711

_MG_1726

_MG_1773

På en lille håndfuld af billederne fra torvet har jeg arbejdet i 2:1 formatet, hvilket jeg synes er ret fedt. Jeg har som sagt ikke brugt andet end det tilgængelige lys (hvilket vil sige direkte sol), og her har jeg hele tiden kompenseret for sollyset. Det kan ses ved at himlen bliver totalt udbrændt ved modlys, og dejlig blå ved medlys/sidelys. Derudover er jeg gået væk fra S/H konverteringen på billederne fra torvet, da kjolerne er for farverige til at blive gjort "farveløse". Jeg har i stedet arbejdet med blacks, clarity og contrast i LightRoom, for at skabe et billede der ikke er nær så fladt i udtrykket.

Noter til næste shoot
- husk oversigtsbilleder (evt. iPhone)
- brug af tele

0 kommentarer:

Post a Comment