#6 På Svendborg havn

Nu er det ved - igen - at være noget tid siden jeg har skrevet her på bloggen. Det er der en rigtig god grund til, jeg er nemlig blevet far for første gang.
Inden det skete nåede Thomas J og jeg ud på to locations for bare at nørde lidt foto, og det første sted vi var henne, var på havnen i Svendborg.

Hele ideen med shootet var at tage et hel-krops portræt, hængende i luften med et par flash fra hver side, og med den blå port som baggrund. Det var udgangspunktet, og derfra skulle vi blot tage tingene lidt som de kom.....og tro mig, der kom til at ske ret meget faktisk....læs med her....

Da vi havde været i gang i 20-30 minutter, og fået absolut intet brugbart i kassen, så kom der fire unge drenge kørende på et par scootere, og spurgte om de ikke måtte være med. De var ret vilde....vi fortsatte først med det vi var igang med:

_MG_4119-Edit
At springe op af væggen, hvorefter flash-lyset fastfryser bevægelsen. ISO 100, 17mm, f/7.1, 1/250s.

Og da drengene samtidigt havde travlt med at råbe efter samtlige piger der gik forbi på vej hjem fra stranden var de umulige at få samling på, da de selv foreslog at få taget et gruppe portræt. Herunder er et af de fedeste taget af Thomas, og senere efterbehandlet i LR. Der er klonet en kamerataske væk til højre på jorden, og derefter cross-processed i PS. Det fedeste udtryk de drenge har....det kunne være fedt, hvis vi kunne lave mere med dem (så skriv endelig til mig, hvis I læser dette plz)

_MG_4142-Edit-2-Edit
ISO 100, 18mm, f/4.5, 1/200s, flash håndholdt 45grader fra kam. venstre.

Den ene af gutterne var meget interesseret i at få taget et enkeltportræt, sikkert til hans facebookprofil eller lignende. Igen et kanon fedt udtryk, ham her ville være super at arbejde med i fremtiden.
_MG_4143
ISO 100, 18mm, f/4.5, 1/200s, flash håndholdt 45grader fra kam. venstre.

De tre andre gutter ville gerne have taget et portræt, hvor de var sammen. Eneste minus her var at de på alle billeder kom med fuck-fingeren....den er altså beskåret væk her, men alligevel synes jeg billedet holder. Generelt er der en sydlandsk stemning over billederne, især med gruppebilledet på scooteren.
_MG_4144
ISO 100, 44mm, f/6.3, 1/250s, flash fra kamera venstre (man kan næsten gætte vinklen udfra slagskyggen)

Jeg har også længe gået med planer om nogle anderledes portrætter, der adskiller sig fra de klassiske setups. Derfor blev det til  dette portræt, som er sat sammen af to billeder. Der er ikke ændret på lyssætningen ved de to billeder, hvilket har gjort dem nemmere at sætte sammen. Brændvidden er dog forskellig, hvilket bevirker den mere slørede baggrund på billedet til venstre. Kontrasten er øget yderligere, og der er sortnet i hjørnerne. Billedet er desuden lagt på fotostart.dk, hvor jeg har fået god kritik (til at starte med var billederne sat omvendt og beskæringen var en smule anderledes).
_MG_4217-Edit


Alt i alt en fed session med Thomas, hvilket har gjort at vi begge har fået meget mere blod på tanden. Vi var begge vildt oppe og køre over at vi pludselig fik besøg af de fire gutter, og billederne er bare så meget federe end dem vi selv ville få taget med kun os selv. Vi havde håbet at kunne lave flere billeder med drengene, men de har desværre ikke svaret på den mail vi sendte. I stedet kan I glæde jer til næste indlæg her på bloggen for at se, hvad vi fandt på i stedet for.

Mere i vente...



0 kommentarer:

Post a Comment