#2 Galla - og hvor det foregik

Oversigtsbillede del 1
_MG_1842

Vi startede i haven, og det var en skøn skøn have, men desværre også med ret mange irriterende ting i baggrunden (grene, buske, træer etc...). Det var en smule træls for at sige det på godt jysk.
Den meget direkte sol gjorde desværre også sit til at lyset blev en smule hårdt og meget kontrastfyldt. Min oprindelige ide gik ud på at gå i reflector-only-mode, men det gik jeg ret så hurtigt væk fra igen da jeg så lys-forholdet i haven. Jeg fik svoger/assistent til at arbejde med en gennemskydningsparaply monteret på et lysstativ med min 580EX I sat på 1/16 - 1/8 power. Lyset synes jeg blev ret lækkert (tjek det færdige resultat senere). Det smarte var at jeg fik min anden assistent/bedre halvdel, til både at blokere for sollyset (se billedet herunder for at se "effekten") samt reflektere sollyset vha. min hjemmelavede designer-reflektor skærm (noter: få mig en boom-stang, så den bliver lettere at holde for eftertiden).
_MG_1584
Skyggen til højre: assistent med paraply. Skyggen til venstre: assistent med reflektor i strakte arme.

Men hold op en god effekt det gav. Jeg har set en video på youtube hvor de arbejder med at fjerne solen fra modellens ansigt vha. en Sun Swatter, og det blev jeg lidt inspireret af.

Som udgangspunkt arbejdede jeg med disse tre opstillinger:

_MG_1845
A: Sollyset blokeret vha reflektor

_MG_1844
B: Sol i front på modellen, refleksion på skyggeside, gennemskydningsparaply vinkelret på solen.

_MG_1843
C: Sol i ryggen på modellen, lille refleksion på solsiden, gennemskydningsparaply (dejligt at have assistenter i stedet for stativer).

_MG_1841

Tid til bare at skyde løs uden brug af ekstern flash (ved godt at bloggen primært handler om netop det at tage billeder med flash off cam, meeen.....come oooon)

Det eneste jeg skulle koncentrere mig om (bortset fra at pege kameraet i den rigtige retning) var at kompensere for modlyset når jeg tog billeder mod/med solen.

Jeepen ville komme med de fire piger lidt i fem. Geek1=undertegnede, klar til at skyde løs :) Her er lige et af jeep-skuddene:

_MG_1696

Jeg opholdt mig primært på højre side af vejen på oversigtsbilledet, og fik taget en masse billeder af bl.a. fede biler, kjoler og glade mennesker i ca. en halv times tid.....det færdige resultat kommer senere....stay tuned :)

#2 Galla

Jeg blev for nogle måneder siden booket til at tage billeder af min svigerinde i gallakjole, lige før den store gallafest blev skudt igang....håret sat, og stemningen høj....

Igen ville vi være på en lokation, som jeg aldrig har været på før, og dette kunne jeg hurtigt regne ud ville stille krav til kreativitet-on-the-fly....nå, men jeg fik snakket situationen igennem med hovedpersonen selv, og jeg fik nogle ideer til, hvordan jeg ville gribe opgaven an....

Den første del skulle foregå hjemme i forældrenes have (del 1), mens den anden del skulle foregå på torvet i Varde (del 2)....

Ideer til del 1
Både tid og sted var optimalt for at køre det tunge læs ind....reflektorer, paraplyer, flash, osv....jeg besluttede dog at jeg ville starte ud kun med reflektorer....jeg har to stk.; en Sunbounce Micro Mini samt en hjemmelavet sølvreflektor på 90x125cm....

Kjolen skulle selvfølgelig med i fuld figur, men også nogle nærbilleder fra skulder og op, i både landskab og portræt.

Hvordan lyset og lokationen var ville jeg ikke kunne vide før på selve dagen (ja, jeg glæder mig til at kunne skrive om at tage billeder på et sted, hvor jeg rent faktisk har sat mine fødder...)

Ideer til del 2
På torvet i Varde....her har jeg faktisk været et par gange før, men igen, så er situationen her ny i forhold til, hvordan torvet er normalt....der gik rygter om flere hundrede mennesker stimlet sammen som sild i en tønde.......hvad gør man så, når man gerne vil vende og dreje sig hurtigt??

You travel light....
17-55mm + 40D, og så ellers bare skyde løs....på en legende måde.

Main target: Jeep fyldt med festklædte piger.
Ankomst: lidt i fem sidst på eftermiddagen.

Så kunne jeg godt se at det ville være tilstrækkeligt at bruge 17-55'eren, og så gå efter et reportage-agtigt udtryk - evt. i s/h...det tror jeg vil holde 100.

#1 Det færdige resultat

Jeg skal være den første til at indrømme at det slet ikke blev ligesom jeg havde planlagt det. Det viste sig at min kollega havde lidt rødvin at byde på, og da det var første gang jeg besøgte ham tog jeg gladeligt imod....det gjorde så at solen var gået ned da vi skulle igang med shootet, og vi skulle tænke lidt mere kreativt....

Den første opstilling vi lavede så således ud:

01a-done

Hovedlyset var en gennemskydningsparaply fra kamera-højre, samt en kicker fra kamera-venstre. Min kollega sad på en gynge (af den slags man bruger på skibe - tror jeg nok). Jeg synes selv min kicker fungerer rigtig fedt her (jeg var i april på workshop med Nicolai Brix, hvor vi fik til opgave at arbejde med kicker-lys, og det har jeg taget til mig....synes bare det er en fed effekt det giver....).

Det endelige billede er her:

04

Derefter gik vi over til trampolinen....det gjorde vi faktisk ret hurtigt....(to legebørn :) )
Her lavede vi en opstilling der så nogenlunde således ud:

01b-done

Det er i bund og grund samme opstilling som før; hovedlyset er en gennemskydningsparaply og flash med grid monteret som kicker ind fra kamera-højre til at skille emnet fra baggrunden. Kickeren var lidt sværere at arbejde med her, da bevægelsen her var noget bredere end på gyngen....

Det gav følgende resultat:

03

Den sidste opstilling var med os begge to. Det billede der skulle photoshoppes herfra og ind i helvede (er normalt ikke tilhænger af over-ps'ede billeder, men vi fik aftalt at jeg bare skulle give den gas).....

01c-done

Det gav følgende resultat, hvor jeg har sat en borg ind fra computerspillet Assasins Creed, lavet lyn med hjælp fra et par tutorials på youtube samt røg. Jeg synes egentlig det er meget sjovt at få friheden til at kunne lege på alle tangenter, men er også klar over at det ikke som sådan er noget jeg kan bruge direkte i min færd som flash-fotograf.....det at få det bedste resultat mens man er i felten er af stor betydning for mig - jo mindre efterredigering jo bedre....nå, okay, det endte med disse billeder (først et fedt portræt, til sidst et, hvor vi er photoshoppet en smule mere end det første....)

02

01

Evaluering....refleksion....hvad man nu kalder det....

Resultatet er jeg egentlig ganske godt tilfreds med, selvom det på ingen måde er det jeg sigtede efter til at starte med...jeg er stadig så ny i "gamet" at jeg synes det er mega-fedt den effekt det giver at rive flashen af kameraet og hoppe rundt og tage billeder.....det er vel egentlig også det som er resultatet af dette shoot....jeg vil ikke reflektere (ikke lys red.) så meget mere nu, da det ikke giver mening at reflektere (stadig ikke lys red.) over noget, som jeg ikke har gjort mig de store tanker om til at starte med, men er blevet taget sådan lidt som aftenen gik....on the fly....

/Mick


PS. Næste opgave bliver på lørdag, hvor jeg skal fotografere studenter.....mere om det senere....

#1 Ideer og indledning til mit første shoot her på bloggen

Nu vil jeg teste arbejdsgangen af ved at skrive det første indlæg her på blogen.
Jeg har gået i noget tid og snakket med en kollega omkring at invitere på biografaften engang i løbet af et par måneder, og at indbydelsen skal være lidt lækkert lavet - ikke bare en håndskreven note, eller en latterlig email.....vi skulle lege.....

Ideer til selve shootet


01-ideer
Jeg tog bestik af vejrsituationen inden jeg tog afsted og kunne se at solen så småt var begyndt at gå ned. Jeg ville tage billedet af min kollega foran huset, hvor man ser solen gå ned i baggrunden. Jeg havde overvejet mine nyindkøbte CTO-gels på flashen (Color Temperature Orange) for at give ansigtet ekstra glød. Som vist på diagrammet herover var planen at bruge en 580EX flash på stativ med en gennemskydningsparaply monteret, vinklet 45 grader ift. min kollega.

Masser af tegning i himlen og lade flashen arbejde. Simpelt og lækkert lys.....mere var der ikke i det, det var planen.

Nu har jeg dog aldrig været på besøg hos min kollega før, så jeg kunne ikke vide ret meget om, hvordan huset lå, hvor stor haven var om solen overhovedet ville være til stede der hvor vi havde mulighed for at tage billedet.....og hvad der ellers kunne komme af udfordringer......

Hold øje med næste indlæg, hvor jeg viser de færdige resultater....

Velkommen til Flash Photographer

Nå, dette er det første indlæg, hvor starter man lige, og hvor vil man gerne hen?
Jeg vil prøve at dele mine tanker, ideer, skitser og alle de andre ting der har med flash fotografering at gøre. Som titlen svagt antyder så har jeg kun for ganske nyligt opdaget det fantastiske og ultra fede ved at tage billeder med off-cam-flash(es).
Det er gennem det sidste års tid blevet til en del usammenhængende blogindlæg omkring fotografering, men nu er jeg kommet dertil, hvor jeg vil fordybe mig, indsnævre/specialisere tilgangen, forbedre teknikken......hmmmm.....kort sagt så kommer det til at dreje sig om det at tage billeder med flash - off camera....
Hver gang jeg har været afsted på et kreativt shoot, vil jeg prøve at dele de indledende tanker omkring shootet, med alt hvad der hører sig til at lys-diagrammer, skitser, tanker og ideer. Dernæst vil jeg prøve at komme med oversigtsbilleder af, hvordan mine opstillinger er. Til sidst kommer de(t) færdige resultat og slutevalueringen. Jeg tror på, at jo flere gange man reflekterer over, hvad man gør og hvilke fejl man laver, jo større er sandsynligheden for at man udvikler sig.

Jeg vil hele tiden gerne forbedre mig. Derfor melder jeg mig til stort set alt hvad der har med kreativ fotografering at gøre, både på nettet i form af webinars (Manfrotto School of Xcellence, creativeLIVE), workshops med bl.a. Nicolai Brix og bøger (The Hot Shoe Diaries, The Moment it Clicks). Derudover følger jeg med i de professionelles blogs på nettet (Joe McNally, Chase Jarvis, Joey L, The Strobist, Zack Arias, Michael Grecco). Man kan vel godt sige at denne blog er inspireret af mange af de ting jeg læser og lærer i min færden i dette storslåede univers. Bl.a. ideen til at lade forskellige shoots være grundlaget for bloggen er en ide hentet fra Joe McNallys bog; "The Hot Shoe Diaries", hvor han hele tiden, igen og igen, forklarer hvad det er han gør, og hvorfor - udfra forskellige opgaver han har været på. Det er vildt spændende læsning, og han virker som en person der er helt nede på jorden, på trods af han er en af de fedeste fotografer i verden. Men en fed måde at skabe udvikling hos ens læsere (og evt. sig selv) i den måde han i detaljer beskriver sine opgaver med en god portion selvironi (okay, nu skal det heller ikke handle om boganmeldelser, jeg er bare vild med bogen).
Igen, så vil udgangspunktet være at prøve de teknikker af, som jeg finder på nettet og reflektere over dem efterfølgende.

Der vil ikke komme et vist antal indlæg om ugen, eller med et fast interval......det er mere tænkt som en form for dagbog eller opbygning af portefølje, hvor jeg, når det er relevant, kommer med indlæg. Det er relevant så snart jeg har været afsted på en "kreativ fotografisk opgave, hvor jeg har brugt off-cam-flash". Det duer ikke at smide alle 160 billeder fra familiens påskefrokost ind, for det er ikke ment som en dokumenteren af ALT hvad jeg går og laver. Det vil også tage for meget tid....starter stille og roligt, og så må det brede sig, og favne mere og mere. Jeg bruger blogger.com (som The Strobist) da jeg har mange andre blogs kørende ifm. mit arbejde som lærer (se evt. mere i menuen til højre). 

Baggrund
Jeg har længe interesseret mig for fotografering, og gennem de sidste 5 år har jeg fotograferet med digital spejlrefleks (d-slr), men det var i august 2009 jeg første gang begyndte at interessere mig for fotografering med flash. Jeg havde købt en lille flash til mit kamera, som i starten kun blev brugt på selve kamerahuset, men efter en komsammen for min gamle gymnasieklasse, hvor vi snakkede om fotografering, blev det for alvor aktuelt at hærge min lønkonto til fordel for kameragrej, udstyr, stativer, lys og meget andet. Udstyr pr. 17/4-2010 ser derfor således ud (2000% mere end for 1 år siden):

  • Canon EOS 40D incl batterigreb
  • EF-S 17-55mm f/2.8 is
  • EF 50mm f/1.4
  • EF 70-200mm f/4.0
  • EF 100mm f/2.8 macro
  • 580EX mk I
  • 430EX mk I
  • 2 lys-stativer
  • Tripod kamera stativ fra Hama
  • 2 shoot-through umbrellas
  • 2 reflective umbrellas
  • California Sunbounce micro mini reflector zebra
  • Batteripakke til 580 EX med plads til 8 ekstra batterier
  • 2 super clamps
  • 2 manfrotto 026 umbrella brackets
  • Cactus v4 trigger system (1x trigger, 2x receiver)
  • Diverse gels, omnibouncere, grids, snoots til at styre lyset med.
  • Cokin filter set (Hong Kong kvali)
  • Lastolite 60x60cm softbox (modtages senest 23 april)
  • Beauty Dish fra Interfit (modtages senest 23 april)
Jeg handler meget på amazon og ebay, og det betyder selvfølgelig at man kan få tingene en del billigere end herhjemme. Nogle af tingene er også uoriginale dele, men bare de virker så er det fint for mig.


Til slut vil jeg opsummere
Det overordnede mål for denne blog er:

  • At fordybe mig, forbedre mig og specialisere mig i teknikken, så jeg til sidst har off-camera-flash-fotografering helt inde under huden. 
    • Det skal bl.a. ske ved at prøve de forskellige teknikker af igen og igen. Jeg samler hele tiden inspiration fra bøger, nettet etc. og det skal afprøves og vises her på bloggen.
Det vil jeg forsøge at opnå med følgende proces her på bloggen:
  1. Prøve på at beskrive mine ideer og tanker bag hver kreative opgave med skitser, diagrammer og alt hvad der hører til.
  2. Vise oversigtsbilleder og opstillinger, i forhold til de ideer jeg havde i (1)
  3. Vise det færdige resultat
  4. Evaluering
Med inspiration fra Joe McNally bygger jeg bloggen op i dagbogs/portefølje form
Med inspiration fra David Hobby AKA The Strobist bruger jeg blogger.com som platform


Det var alt for denne gang...bliv endelig hængende, der er mere på vej

/Mick